Modeltog Svævebane

Opbygning af modeltog svævebane.

I denne guide vil jeg vise dig hvordan du bygger en modeltog svævebane til din modeltogbane. En modeltog svævebane er en ret sej ting at have med på sin modeltogbane, hvis jeg selv skal sige det.

På mit anlæg har jeg en Brawa svævebane. Problemet med denne bane var, at motoren larmede temmelig meget – og samtidigt kunne jeg godt tænke mig at kunne styre den digitalt på samme måde som mine lokomotiver. Så fandt jeg denne artikel vedrørende ombygning af svævebanen.

Forfatteren Dominik Bugschat har været behjælpelig med et par spørgsmål – hans beskrivelser er virkelig gode og lette at følge. Han har benyttet en Servo RS2 MG/BB. Ideen er at man udskifter den gamle motor med en ’hakket’ servo. Nej – at hakke en servo er ikke det samme som vi gjorde med knallerter tilbage i 70’erne. Der er tale om at ændre servoen således at den køre 360 grader rundt – altså som en almindelig motor. Den er meget stærk på grund af gearingen – og så er den billig.

Talstation
Her ses ’Tal-station’. Bemærk ’afviserne’ der guider Gondolen på plads.

Bergstation
Og her har vi Bergstation – oppe i den tynde luft.

Talstation2

Her ses Talstation. Bemærk de 2 reedkontakter på det vandrette dæk i bygningen. I bunden af hver af de 2 Gondoler er der en magnet. Når disse mangeter er over reedkontakten skabes kontakt – der er tale om S88 tilbagemeldinger. Der sendes altså signal via S88 bussen om at ’den ene eller anden Gondol er ved talstation.

Motordrevet
Her ses motordrevet – med den hakkede’ servo.

Styring-af-motor
Her ses styringen af motoren. Der benyttes en almindelig lokomotivdekoder.

Pendulstyringen
Her er pendulstyringen i Windigipet. Pendulstyringen foretages ved at Gondol 1 kører fra Tal – til BergStation – og Gondol 2 kører fra Berg til Tal station. Farten afpasses ved at benytte profiler på strækningen.

Gondolen
Her har vi så gondolen – lyset kan tændes og slukkes – og den kan køres manuelt – eller som del af automatikken.

Du kan læse mere om opbygning af modeltog svævebane ved at se på disse relevante links:

Krogsgaardsmodelbane.dk

Stationsforstanderen del 7

Læs Dominik Bugschats artikel om ombygning af hans svævebane