Sporlægning på modeltogbane

Få hjælp til sporlægning på modeltogbane.

I dette indlæg gennemgår jeg de vigtigste tips til at få dine togskinner til at se livagtige ud.

Jeg har brugt Märklin C-skinner til min modeltogbane og meget godt kan man sige om disse skinner – men kønne er de jo ligefrem ikke! Der er endda mange der mener, at de ikke egner sig til en modelbane – men kun til et børneværelse. Hvordan får man så skinnerne til at se lidt mere livagtige ud? Jeg har fundet en tysk guide, der vises hvordan det f.eks. kan gøres. Se den tyske guide her.

Jeg bruger brun ballast fra Noch. Det kan så varieres med grå ballast, som ligner nyere ballast, der ikke har fået så meget bremsestøv og olie. Jeg bruger almindelig trælim, der fortyndes med vand til en passende konsistens, så det kan komme ud af en kanyle. Husk at komme en dråbe sulfo i for at tage overfladespændingen.

brun ballast fra Noch

Lidt græstotter får sporet til at se livagtigt ud – specielt i disse tider hvor RoundUp et bandlyst. Græsset limes fast til underlaget på din modeltogbane, hvorefter det brune ballast drysses omkring græstotterne for at få det til at se realistisk ud.

græs til sporlægning på modeltogbane

Diverse farver der kan blandes og sprøjtes på med air-brush eller pensel. Skinnestrengen skal males rustfarvet. Et godt sted at købe maling er hos Stoppel Hobby på Frederiksberg – de ved alt om maling.

Maling til sporlægning af togskinner

Her er resultatet af min guide til sporlægning på modeltogbane. Det kan tage lidt tid finde ud af præcist hvad man skal gøre og i hvilken rækkefølge. Men med noget tålmodighed og de rigtige materialer, så kan du opnå et fornuftigt resultat og få dine modeltogbane skinner til at se realistiske ud.

Sporlægning på modeltogbaneSporlægning på modeltogbane togskinner

Jeg håber at denne guide til sporlægning på modeltogbane har givet dig indsigt i hvilke materialer du skal bruge og hvordan det kan komme til at se ud. Du skal være velkommen til at kommentere indlægget med yderligere kommentarer og input til andre forslag til sporlægning på modeltogbane.