Test af S88 tilbagemeldninger

Guide til test af S88 tilbagemeldninger.

Det er vigtigt at få styr på den rigtige metode til at teste S88 tilbagemeldninger. Det kan spare dig for en masse tid og undgå problemer på lang sigt.

Min erfaring er, at det er utroligt vigtigt at teste S88 tilbagemeldingerne rigtigt grundigt. Det er ret indviklet at lave om på når først det hele er skruet fast og der er lagt ballast omkring skinnerne.

De mest almindelige problemer er:

  • De 2 skinnestrenge er ikke isoleret fra hinanden – altså tilbagemeldingsskinnen – og ’pol’ skinnen
  • Blokkene er ikke isoleret ordentlig fra hinanden – sporisolatoren fungerer ikke – eller skinnestrengene rører hinanden
  • Der er ikke forbindelse til S88 tilbagemeldingsboksen
  • Den første S88 boks er ikke forbundet til stel
  • Centralstationen er ikke opdateret med nyeste software
  • Windigipet er ikke konfigureret korrekt – benyt moduler med 8 tilbagemeldingspunkter.

 

Nedenfor kan du se mine test af S88 tilbagemeldninger:

Test 1
Fjern alle lokomotiver og vogne fra banen. Start nu Windigipet – og vælg Feedback-monitoren. Nu skal alle numrene fra 1 til 64 være hvide – det betyder “ikke besat”. Tag nu ét lokomotiv og kør banen igennem og check på Feedback-monitoren, at nummeret skifter til rødt, når lokomotivet befinder sig i blokken. Notér eventuelle fejl.

Feedback-monitoren

Test 2
Her checkes om der er forbindelse mellem tilbagemelding nr. 10 og 11 – det må der ikke være. Bemærk de små nummermærkater – de kan være ret praktiske i opbygningsfasen.

Test af tilbagemeldninger S88

Test 3
Her checkes om der er forbindelse mellem tilbagemelding nr. 10 og ’den modsatte’ skinne – det må der ikke være.

Tilbagemeldninger S88

Test 4
Hvis man har en apple eller en android telefon eller tablet kan man gratis downloade en app til windigipet. Man kan nu fjernstyre banen fra iPaden. Smart ikke?
Man kan også starte feedback-monitoren fra iPaden. Det er ret smart, når man skal rundt og fejlsøge på banen og man ikke gider spæne frem og tilbage til computeren.

S88 forbindelse

Jeg håber at denne guide er været brugbar og at du nu er stand til at teste om du kan finde S88 tilbagemeldninger på din modeltogbane.